Seks gode råd til hvordan du nemt kan minimere kemikalier i kroppen

I et industrialiseret samfund som det vi lever i her i Danmark, bliver vi udsat for kontakt med kemikalier hver eneste dag, hvilke nedsætter kroppens funktioner og i visse tilfælde, øger de risikoen for kræft. Det er virkelig svært at undgå alle kemikalierne, hvis man stadig gerne vil være en del af samfundet, men samtidig har jeg den holdning, at der ikke er nogen grund til at indtage mere end højst nødvendigt. Her er der 6 gode råd til, hvordan du nemt kan minimere indtagelsen af skadelige kemikalier:

Hvis du ikke kender ingredienserne på maden så lad være med at spise det

Du indtager hver dag mange kemikalier igennem den mad du spiser, og det gode råd jeg vil give i den forbindelse, er det som du kan læse på overskriften: hvis du ikke kender ingredienserne på maden, så lad være med at spise det. Der er efterhånden proppet så mange forskellige stoffer i maden for at få det til at have en længere holdbarhed og smage bedre, at det kan være svært at forstå, hvad det er at man er ved at indtage.

Drik af glas fremfor plastik

Man kan desværre ikke undgå at indtage nogle af de kemikalier, som findes i plastik, når det kommer i kontakt med vand på grund af det som i fagsprog kaldes osmose (du kan læse Wikipedias forklaring af osmose her). Osmose bevirker at koncentrationen af kemikalier i plastikbeholderen og i vandet forsøges udlignet. For at undgå dette, er jeg begyndt at drikke af glas fremfor plastikkrus, og jeg har skiftet min plastik kande ud med en lavet af glas. Der er også lavet flere forskellige ”sunde drikkedunke” som indeholder færre kemikalier.

Få en ”luftrenser”

En luftrenser er simpelthen det vi kender som blomster. Bloster omdanner CO2 til O2 som vi kender som ilt, nogle blomster dar det med at tage andre skadelige kemikalier, som befinder sig i luften, med i processen. På nedenstående link kan du læse mere om ”luftrensere”:

http://www.plantorama.dk/da/articles/rens-luften-i-hjemmet-med-stueplanter.

Hudplejeprodukter

Hver dag benytter de fleste mennesker i Danmark sig af kosmetikprodukter i form af make-up, deodoranter, parfume, voks, sæbe, cremer osv. osv. inklusiv mig selv. Indholdet fra kosmetikprodukterne bliver optaget gennem huden og ender uundgåeligt inde i kroppen. Der findes adskillige produkter med færre kemikalier, som man kan benytte sig af, men du kan også helt simpelt mindske dit forbrug af kosmetikprodukter.

Løb i naturen

Hvis du lever inde i byen, er luften mere foruret, fordi der kører så mange biler rundt på vejene. Grundet  den store klimadebat, er stort set alle danskere klar over, at det ikke er alt, hvad der kommer ud af udstødningen på biler, som er sundt. Mange af de dårlige stoffer, der kommer fra bilerne, kan undgås ved at løbe i grønne omgivelser såsom parker og skove, hvilke renser luften, som tidligere nævnt.

Sved det ud!

Som sagt er det næsten umulig at undgå at indtage kemikalier, men heldigvis kan en stor del af dem svedes ud. Kroppen har overordnet tre måder at komme af med de ting, som den ikke kan bruge, eller som ikke er godt for den, og det er via afføring, urin og sved. De tre forskellige systemer udskiller hver deres stoffer (hvilket bl.a. kan lugtes), og med mindre kroppen ikke fungerer ordentlig, udskiller alle både afføring og urin hver dag. Det er dog imidlertid ikke alle, der sveder, så det drypper af dem hver eneste dag, og derfor kan jeg kraftigt anbefale motion og brug af sauna eller dampbad de dage, hvor man holder pause for at restituere.

Jeg følger ikke selv alle rådene til punkt og prikke, men alene det, at jeg er opmærksom på emnet, gør, at jeg undgår en stor del af kemikalierne. Når man ved hvilken betydning de skadelige kemikalier har, og hvordan man nemt kan undgå dem, er det nemmere at et bevidst valg om, i hvilken grad man ønsker at undgå dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Keep me up to date, sign me up for the newsletter!