Hvis du har fuldt med her på bloggen over en længere periode, kan det ikke komme som nogen overraskelse, at jeg elsker at læse. Læsning giver mig ny inspiration og motivation samt lærer mig en masse nyt. Sportsbiografier er en af mine yndlingsgenrer, fordi de henvender sig konkret til min situation med sport. ”Every Second Counts” skrevet af Lance Armstrong, var bestemt ikke nogen undtagelse. Den er detaljeret, følelsesladet og koncentrerer sig om andet end bare hans cykelkarriere. I dette resume af bogen, vil jeg komme ind på få af de indsigter, som gjorde størst indtryk på mig.

”Pain is temporary, quitting lasts forever”
Lance udtaler, at kræft er det bedste der er sket for ham, fordi det ændrede ham både fysisk og mest af alt mentalt. Hvis man rammes af kræft, ville mange atleter bruge kræften som en undskyldning for ikke at give 100 %, efter de er blevet raske, men Lance gjorde det stik modsatte. Han ser kræften som noget godt, fordi det fik ham til at indse, at han ikke levede fuldt ud, før han blev ramt af sygdommen. Han udtaler bl.a. at han aldrig havde trænet 100 % igennem før kræft, men at han hovedsageligt levede på sit talent. Dette er et af de få eksempler på, at Lance er formidabel til at få det bedste ud af alle situationer og ikke mindst lære af dem. Det handler ikke om, hvad der sker i dit liv, men derimod om hvordan du forholder dig til det.

Hvert sekund tæller
Lance trænede hårdere end formentlig alle andre i touren. Når han blev spurgt om, hvornår han begyndte at træne op til næste års tour, svarede han morgenen efter. Han trænede i alt slags vejr, pressede sig selv til det yderste og var frygtløs. Han nævner bl.a. et træningspas på, hvor han slutter på toppen af et bjerg efter 6 timers træning, men pga. at han ikke følte sig 100 % tilfreds, valgte han at køre ned og op ad bjerget igen.
Han udtaler bl.a. at løbene vindes i detaljerne, fordi det er der man kan hente et par sekunder i forhold til konkurrenterne. Han målte distance, watt og puls og analyserede tallene efterfølgende i samarbejde med sine trænere.

Ustoppelig selvtillid
Lance havde en ustoppelig selvtillid, og via dette citat kan du se hans opskrift: ”Nobody could give that kind of confidence to an athlete, except himself. It couldn’t be faked, or called up at the last minute. You got it from everything you did leading up to the competition, so that on the day of the race itself, you looked around at all the other strong riders beside you, and said, ”I’m ready. I’ve done more than they have. Bring it on.” For kort at opsummere gælder det om at vide med dig selv, at du har gjort alt, hvad du overhovedet kunne … og lidt til. Selvtillid er ikke noget du kan pumpe dig selv med lige før en turnering, men noget der kommer på baggrund af hård træning.

Livet som professional atlet
Lance fortæller åbent om alle de op- og nedture, som er forbundet med livet som professionel cykelrytter, og når man læser det, bliver man mindet om, at selvom man er den absolut bedste, er livet ikke kun guld og grønne skove. Efter Tour de France sejrene er der stadigvæk alle hverdagens opgaver som skal ordnes, og han beskriver, hvordan han har taklet udfordringerne, og hvad han har lært igennem tiden. Denne del af bogen har været mindst lige så spændende, som alle fortællingerne om hans træning og Tour de France sejre.

Dette er en virkelig god bog, og jeg kan uden tvivl anbefale den til andre. Denne bog og ”It’s not about the bike” (også af Lance Armstrong) kan ligeledes varmt anbefales til mennesker berørt af kræft, da de er utrolig inspirerende og hjælper til at give håb. Afslutningsvis har jeg valgt et citat fra bogen, som jeg synes beskriver Lances attitude til livet rigtig godt:

“When you feel like quitting you have to ask which choice you would rather live with.”